Behandlingsskole
To af mine børn går på behandlingsskole. Skolen ligger i Københavns kommune, da der ikke er et behandlingstilbud, i den kommune vi bor i.
Adam blev først visiteret til kommunens specialtilbud for børn med autisme, men det fungerede ikke.
Da det ikke fungerede, blev han visiteret til behandlingsskole i Københavns kommune. Du kan læse mere om den proces her
Men hvad er en behandlingsskole egentlig?
Svaret på det spørgsmål er jeg faktisk først lige blevet helt klar på for ganske nyligt.
I mit univers skal nogen være syge for at behandling er nødvendig. Desuden foregår behandling på et sygehus og involverer ofte medicin.
Jeg har derfor haft svært ved helt at forstå konceptet om en behandlingsskole.
Men den behandling, som finder sted på mine børns skoler, handler ikke om medicin eller om at behandle en sygdom. Den handler om, at hjælpe børn med handicaps til at fungere, ikke bare i skolen, men også i livet udenfor skolen.
Behandlingen varierer selvfølgelig fra barn til barn, da børnenes behov er forskellige. Men for en del af børnene vil den handle om emner som træning i mentalisering, stressreducering, træning i sociale spilleregler og træning i ikke at opleve verden som enten sort eller hvid.
Når et barn går på en behandlingsskole, så er hverdagen i sagens natur meget anderledes, end for de børn, som går i en folkeskoleklasse. Der er høj grad af struktur og tydelighed, anerkende tilgang til børnene, motivationsarbejde og alternative undervisningsformer.
Og alt, hvad skolen gør, har til hensigt at gøre børnene i stand til at klare sig i livet.
Emil har gået på skolen Sputnik siden april 2018, og det går rigtig godt.
Emil var ramt af stress, da han blev visiteret til behandlingsskole. De første mange måneder efter skiftet kunne jeg ikke mærke den store forskel på ham i forhold til stressniveauet. Han havde stadig en meget lav stresstærskel med flere ugentlige nedsmeltninger som resultat.
Det billede har dog ændret sig de seneste par måneder.
Emil har mere overskud end jeg længe har set. Og der bliver længere og længere imellem hans nedsmeltninger. Og endnu vigtigere, så er han blevet bedre til at mærke sig selv, og han trækker sig ofte, når han har brug for ro.
Jeg skal snart skifte skole
I sidste uge fik jeg en SMS fra Emils lærer. Hun ville fortælle, at Emil havde sagt, at han snart skulle skifte skole. Det blev hun selvfølgelig nysgerrig på og ville derfor gerne tale med mig.
Jeg blev bekymret, da jeg modtog SMS’en, fordi jeg tænkte, at det måske var noget, som Emil havde fundet på, fordi han ikke ville gå på Sputnikskolen mere. Og nu gik det hele ellers så godt. Tænk hvis Emil i virkeligheden ikke havde det godt på skolen.
Men det viste sig, at han havde udtalt sig, som han havde af en helt anden årsag.
Mor, der er voksne der hjælper mig over det hele
Da jeg spurgte Emil, hvorfor han havde sagt til hans lærer, at han skulle skifte skole, var hans svar:
Jamen det går jo så godt med mig nu. Jeg bliver næsten aldrig sur mere.
Emil havde rationaliseret sig frem til, at behandlingen havde hjulpet, og han nu var kureret. Det måtte jo betyde, at han skulle tilbage til sin gamle skole snart.
Og hvordan skal jeg lære at klare mig selv, hvis der er voksne, som hjælper mig over det hele?
Jeg forklarede Emil, at det er helt rigtigt, at han har det meget bedre nu, men det er ikke det samme, som at han ikke skal gå på Sputnikskolen mere.
Emil har stadig brug for at gå på en behandlingsskole. Men vi tror på, at Emil på et tidspunkt er klar til at vende tilbage til folkeskolen. Men lige nu hører Emil til på Sputnikskolen.
Alle fortjener det rigtige skoletilbud
Jeg ved, at vi er meget privilegerede, for det er ikke alle børn i Danmark, som bliver visiteret til en behandlings- eller specialskole, selvom behovet er der.
Det er rigtig ærgerligt.
Alle børn fortjener det rigtige skoletilbud.
Del indlægget, hvis du også mener, at alle børn fortjener det rigtige skoletilbud.
Vores skønne pige har gået på 2 alm skoler, en specialskole og her gik hun ned med flaget efter 6 mdr. (da var hun 10 år). Hun er idag 15 år og kom aldrig i skole mere. I vores kommune tog det dem 3 år før vi kunne få hjælp og kun fordi VISO kom på. Nu har hun fået hjælp i snart 2 år for angst (hun får medicin) 2 timer om ugen fra en autismekonsulent fra KBH. og fordi hun nu er ved at ophøre sin skolepligt (alså den hun ikke har brugt) har man besluttet at hun ingen behandlig skal have mere. De 2 timer fjerner man til sommer da hun officielt går ud af skolen Desværre er der ikke noget alternativt her på øen som kan måles med den behandling hun får nu og hun er i fremgang fra hvad hun var for 2 år siden….Hun er asperger med PDA, søvn, sanse og opmærksomhedsforstyrrelse samt ordblind. Vi er en lille ø som virkelig har brug for ekspertise når man taler om autisme men det fravælger man desværre. Vi har flere unge som ikke har været i skole i flere år og nu har brug for behandling, den behandling som ikke findes. Desværre går det den forkerte vej. TÆnk hvis der var en behandlings skole for børn/unge med autisme her på øen….og jo foresten kan vi til enhver tid få en institutionsplads på sjælland hvis vi vil have hjælp, men det er vi slet ikke interesseret i, da det vi har gang i nu fungere så godt. PDA…er en by i rusland her på øen….for de fleste. Men vi ved at det kan betale sig hvis børnene kommer i de rigtige rammer….hold da op hvor kan det betale sig for os som familie…..
Hej Lone
Tusind tak for din kommentar.
Det er så ærgeligt, at det rigtige tilbud ikke findes, der hvor I bor. Og jeg kan godt forstå, at I ikke ønsker en institutionsplads langt fra, hvor I bor.
Jeg håber på, at kendskabet til PDA øges, og at I får den hjælp, som der er behov for.
Jeg ønsker det bedste for jer.
Susan
Hej. Tak for et spændende indlæg. Jeg er meget nysgerrig på, hvordan en behandlingskole er forskellig fra en specialskole? Har læst en del beskrivelser men stadig ikke helt forstået det… Kan du sige i overordnede træk, hvad der fx ikke fungerede på specialskolen men gør det på behandlingsskolen og hvorfor. Min oplevelse er at jeg mangler konkreter, når vi taler skoler og specialområdet, konkreter der er gode at have når man skal beslutte hvilket skolevalg er bedst for ens barn.
Hej Rebekka.
Tusind tak for din kommentar. I det specialtilbud, som min store gik på, der blev der ikke arbejdet individuelt med hans udfordringer. Det var en en lille klasse med ca. 7 børn, hvor man brugte den samme pædagogik til alle børnene. Det vil sige, min søn som egentlig gerne vil det sociale og var god til at igangsætte aktiviteter, blev behandlet på samme måde som de børn, som ikke kunne sætte aktiviteter i gang selv, og som havde brug for meget skærmning. Han fik det dårligere af at gå på specialskolen. Da han kom på behandlingsskole ændrede sig han fuldstændigt. Han voksede og udviklede sig. Der arbejder de individuelt med børnene, og de har behandlingsplaner med behandlingsmål for børnene. Et mål kan fx være, at barnet skal lære selv at holde øje med tiden i forhold til spisning eller taxa. Det kan også være, at barnet træne det med at nuancere sine følelser. Det er meget individuelt, og det er der ressourcer til på en behandlingsskole. Vi har meget kontakt med børnenes y-lære, som det hedder, og vi arbejder i samme retning.
Så overordnet er min erfaring, at forskellen er, at der på en behandlingsskole er mulighed for at arbejde med børnenes individuelle udfordringer. De ser og bruger børnenes ressourcer.
Jeg håber du er blevet lidt klogere 🙂