Sømløse strømper – Verdens bedste strømper

Sømløse strømper – Verdens bedste strømper

24. august 2018 0 Af Susan

Vi har den seneste uge testet sømløse strømper fra Bambox.dk.

Jeg har valgt at teste de sømløse strømper, fordi vi har store udfordringer med at få Adam til at gå med strømper. I indlægget kan du læse om vores oplevelse med strømperne.

Indlægget er sponsoreret af Bambox.dk.

Indholdet er dog 100 % mit eget, og holdninger til produktet er min egen og min families.

Når strømperne er den værste fjende

Som jeg skrev om her, er tøjkriser en fast del af vores hverdag, og strømpeproblematikken er den, som giver de største udfordringer i hverdagen.

Adam nægter at have strømper på. Kun hvis vi skal en tur i legeland, hvor strømper er påkrævet, kan vi lokke ham i et par strømper.

Vi har efterhånden vænnet os til, at Adam går uden strømper, for det har været sådan altid.

I sommerperioden er Adams strømpemodstand egentlig ikke et problem, for der går han alligevel i sandaler, hvor det jo ikke er nødvendigt at have strømper på.

Sure tæer og sure sko

Når efteråret banker døren, og vejret nødvendiggør, at sandalerne skiftes ud med lukkede sko, kommer problemet dog.

Bare tæer i kondisko giver altså ekstremt sure tæer.

Det er ganske ubehageligt at være i nærheden af Adams tæer og sko i efter- og vinterhalvåret. Det er så slemt, at vi må lade hans sko stå udenfor, for ellers kommer hele huset til at lugte af sure sko.

Tæerne må i sæbevand dagligt, men det tager desværre kun toppen af lugten.

Sømløse strømper – bambusstrømper på prøve

Jeg havde godt hørt, at man kunne købe sømløse strømper, men jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at prøve dem – før nu.

Min første tanke, da jeg fik strømperne i hånden var, at de er virkelig bløde. Strømperne er af en virkelig lækker kvalitet. De består af 74 % bambus.

Som altid med Adam, når noget er nyt, gik han kun modvilligt med til at prøve strømperne på.

Adam var dog meget begejstret for strømpernes blødhed. Blødheden var det første, Adam bemærkede, da han fik strømperne på.

Adam foretrækker dog luft til tæerne, og så længe vejret er godt, vil han gerne have sandaler på. Vi aftalte, at Adam skulle tage strømperne på, når han fx laver parkour og har lukkede sko på.

Da Adam vågnede tirsdag morgen, fortalte han mig umotiveret, at han havde haft strømperne på i løbet af skoledagen, da de havde været ude og gå en tur.

Jeg spurgte Adam, hvad han synes om at have strømperne på.

De er fine.

Var Adams svar.

Når Adam siger, at noget er fint, så er det positivt. Det er faktisk meget positivt.

Jeg spurgte Adam, om han synes, at strømperne var anderledes end andre strømper, som han har prøvet. Til det svarede Adam, at der ikke var noget der generede ved tæerne. (læs: der var ingen generende sømme).

Okay, det er jo fantastisk. Har vi virkelig fundet nogle strømper, som Adam vil gå med?

Adam har i ugens løb vekslet mellem bare tæer i sandaler og sko med bambusstrømper. Han har taget strømper på helt uden brok. Og det har han altså ikke gjort, så længe jeg husker tilbage. Så noget må strømperne kunne.

Jeg har også selv prøvet strømperne og synes virkelig, at de er bløde og behagelige.

Nu spørger jeg mig selv, hvorfor har vi ikke anskaffet os disse strømper noget før?

Her kan du finde verdens bedste strømper

Bambox.dk skriver på deres hjemmeside, at de har verdens bedste strømper. Og hvis du ikke er enig, kan du få pengene retur.

Det synes jeg faktisk er en ok service.

Du har desuden mulighed for at teste strømperne for kun 20 kr. inklusiv fragt.

De strømper, som vi har testet kan du finde her: https://bambox.dk/products/7-par-bambusstromper

Prisen for de strømper, som vi har testet er 250 kr. for 7 par. Der er også mulighed for at købe strømperne på abonnement. Så koster de 150 kr. for 7 par. Abonnementet kan opsiges med dags varsel.

Tak fordi du læste med.

Du er velkommen til at følge min Facebookside, hvis du kunne li, hvad du har læst.