Nedsmeltning
Jeg har fornyligt skrevet om, at holde sommerferie med børn som har særlige behov . I indlægget skrev jeg blandt andet om, at nedsmeltninger er en del af både hverdagen og ferien i en familie med autisme.
Efter udgivelsen af mit indlæg, er jeg blevet spurgt om, hvad det er, der sker med mine børn i forbindelse med de her nedsmeltninger. I indlægget har jeg nemlig ikke nærmere beskrevet, hvad der sker, når mine børn får en nedsmeltning. Det er et bevidst valg.
I stedet for at beskrive, hvad der sker hos mine børn, så vil jeg i dette indlæg forsøge at beskrive, hvad der sker hos mig, når et af mine børn rammes.
En nedsmeltning rammer hele familien
Nogle gange ved jeg godt, hvad den udløsende faktor har været, men det sker lige så ofte, at nedsmeltningen kommer som lyn fra en klar himmel.
Som jeg har skrevet om her, så rammer barnets nedsmeltning hele familie.
Når jeg står med et barn, som ikke kan rumme verden mere, så rammes jeg af en ubeskrivelig følelse af magtesløshed. Det er ligegyldigt, hvad jeg siger eller gør, så hjælper det ikke mit barn. Samtidig rammes jeg af en skyldfølelse. Jeg spørger mig selv om, hvordan jeg kunne have undgået, at mit barn blev ramt af endnu en nedsmeltning.
Burde jeg have været mere opmærksom? Havde vi for mange planer i weekenden? Burde mit barn have haft en fridag?
Sammen med alle spørgsmålene til mig selv om, hvordan jeg kunne have handlet anderledes, følger den dårlige samvittighed. Dertil kommer stresssymptomer som vejrtrækningsproblemer, ondt i maven og følelsen af ked-af-det-hed.
En nedsmeltning kan vare flere timer.
Samtidig med, at jeg er selv er hårdt ramt, er min opgave som mor, at bevare roen, være stærk, lyttende, tage imod, være boksepude og holde fokus, sådan at vi alle sammen kommer ud på den anden side igen.
Når et barn får en nedsmeltning, så rammes hele familien.
Jeg slår av alle følelser oftest, når jeg ikke makter det så har jeg lært å si tydelig at nå er mor veldig frustrert med rolig stemme og trekke meg unna. Men jeg kjenner det i hele kroppen, ryggen låser seg, blodet pumper, kjeven blir stram og musklene stivner. Samtidig som jeg snakker med rolig stemme, forsøker å veilede han til et trygt sted uten for mange ord, ta i mot, skjerme hunden. Kjenner frustrasjonen øker når alle klær jeg har vasket og foldet sammen flyr rundt, men kan ikke, kan ikke vise det. Så er han ferdig, vil ha nærhet, han er helt ferdig oftest, for meg tar det kanskje et døgn før det slipper kroppen, følelsene går fortere over for jeg vet han ikke kan styre det. Men det sitter i kroppen. Noen av sammesmeltingene får jeg flashback til om jeg ser en gjenstand som minner meg om den. Flere måneder etter, kroppen strammer seg som en refleks.
Hej Caroline
Tusind tak for din kommentar og for at du vil dele din oplevelse.
Det er rigtig rart at vide, at man ikke er alene.
Kh Susan
Hvor kende jeg godt den smerte og magtesløshed. Hvor er det godt at du skrev om det og at man ikke er alene.
Hej Ditte
Tusind tak for din kommentar.
Jeg er glad for, at du kan bruge mit indlæg til at se, at du ikke er alene. Det er også rigtig rart for mig, at vide, at andre har det ligesom jeg selv.
Kh Susan
Kender det alt for godt, har en søn og en kæreste med aspergersyndrom
Og man glæder sig, nu skal vi på ferie i sommer hus og slappe af og hygge os. Men det er så det som ikke sker , for en autist skal have sin rrutiner og har de ikke det, vælter deres verden, de kan ikke bare have fred og ro og ingen planer have. Så skal man planlægge nye rytmer. Ellers kommer nedsmeltningen .
Det skete også for men kæreste og jeg her i maj da vi rigtig skulle slappe af og nyde vi intet skulle. Der for meget ro og ankerne kørte på højtryk. Og nedsmeltningen kom 2 gange .
Alle mulige problemer, dårlighumør, gråd, vrede og alt muligt.
Jeg bliver sssså ked af det, føler mig magtesløs, prøver at trøste, være positiv, bakke op. Sige noget positive , finde andre tanker
Det er mega hårdt og ugen efter blev jeg nød til at have 1 uge for mig selv, for at lade op , sove og blive frisk igen. Det skal siges jeg er sen hjerneskadet efter 2 blodpropper og menigitis i hjernen og døjer selv Me mange kronisk træthed, stress og angst efter dette.
Så vi har nogle udfordringer ind i mellem.
Men vi må være åbne og ærlige og sige, nå har jeg hotspot brug for ro, brug for at sove osv. Ellers går det jo helt galt
Så jo kender udmærket din situation
Hej Tinna
Tusind tak for din kommentar og fordi du vil dele, hvordan ferier og nedsmeltninger opleves for dig.
Jeg ønsker det bedste for dig.
Kh Susan