Nedsmeltning

Nedsmeltning

26. juni 2018 6 Af Susan

Jeg har fornyligt skrevet om, at holde sommerferie med børn som har særlige behov . I indlægget skrev jeg blandt andet om, at nedsmeltninger er en del af både hverdagen og ferien i en familie med autisme.

Efter udgivelsen af mit indlæg, er jeg blevet spurgt om, hvad det er, der sker med mine børn i forbindelse med de her nedsmeltninger. I indlægget har jeg nemlig ikke nærmere beskrevet, hvad der sker, når mine børn får en nedsmeltning. Det er et bevidst valg.

I stedet for at beskrive, hvad der sker hos mine børn, så vil jeg i dette indlæg forsøge at beskrive, hvad der sker hos mig, når et af mine børn rammes.

En nedsmeltning rammer hele familien

Nogle gange ved jeg godt, hvad den udløsende faktor har været, men det sker lige så ofte, at nedsmeltningen kommer som lyn fra en klar himmel.

Som  jeg har skrevet om her, så rammer barnets nedsmeltning hele familie.

Når jeg står med et barn, som ikke kan rumme verden mere, så rammes jeg af en ubeskrivelig følelse af magtesløshed. Det er ligegyldigt, hvad jeg siger eller gør, så hjælper det ikke mit barn. Samtidig rammes jeg af en skyldfølelse. Jeg spørger mig selv om,  hvordan jeg kunne have undgået, at mit barn blev ramt af endnu en nedsmeltning.

Burde jeg have været mere opmærksom? Havde vi for mange planer i weekenden? Burde mit barn have haft en fridag?

Sammen med alle spørgsmålene til mig selv om, hvordan jeg kunne have handlet anderledes, følger den dårlige samvittighed. Dertil kommer stresssymptomer som vejrtrækningsproblemer, ondt i maven og følelsen af ked-af-det-hed.

En nedsmeltning kan vare flere timer.

Samtidig med, at jeg er selv er hårdt ramt, er min opgave som mor, at bevare roen, være stærk, lyttende, tage imod, være boksepude og holde fokus, sådan at vi alle sammen kommer ud på den anden side igen.

Når et barn får en nedsmeltning, så rammes hele familien.