Venskaber og specialskole
Venskaber og specialskole
Da vores drenge skulle flytte fra en almindelig folkeskole til et specialtilbud, var en af mine store bekymringer deres sociale liv. Her kan du læse mere om mine tanker omkring skoleskift.
I et specialtilbud er der typisk ikke ret mange børn i en klasse. I Emils klasse er der kun 3 børn inklusiv Emil selv. Derudover er der en forholdsvis stor aldersspredning på børnene. Sandsynligheden for at børnene kommer i en klasse, hvor de finder en, som de føler, kan blive deres ven, er derfor ikke stor. Du kan læse mere om Emils egne bekymringer i forbindelse med skoleskift her.
Vores valg omkring klub
Vi har valgt, at vores drenge skal fortsætte med at gå i den klub, som de gik i før skoleskiftet, og som ligger i vores nabolag. På den måde er det lettere for dem at holde kontakten til de gamle venner.
For Emil er det hele stadig nyt, da han kun har gået i den nye skole siden efter påskeferien. Men indtil videre går det rigtig fint med at blive transporteret med taxa fra skolen og hen til klubben. Han finder nemt sammen med de gamle venner.
Da Emil skulle skifte skole, skrev jeg ud til alle forældrene i hans gamle klasse og fortalte dem, at Emil skulle skifte til et specialtilbud for børn med autisme. Jeg skrev til dem, at Emil ville fortsætte i klubben, og at jeg derfor håbede, at de stadig ville se Emil, som en del af klassen. Det gjorde jeg fordi, at jeg ikke kan tage for givet, at de andre forældre tænker på Emil, når der fx er fødselsdage i den gamle klasse. Som mor til et barn i et specialtilbud er det mit ansvar at sørge for, at det sociale liv, bliver så godt som muligt for mit barn.
Jeg har kun fået positive tilkendegivelser tilbage på min besked, og Emil er allerede blevet inviteret til 2 fødselsdage i den gamle klasse, efter han er skiftet skole.
Det er noget, der betyder rigtig meget for Emil – og for mig.
Hvad sker der, når der ikke længere er klub?
Adam går i 5. klasse nu. Efter sommerferien er der ikke længere et klubtilbud til Adam, for her i kommunen kan man kun gå i klub til og med 5. klasse.
Lige nu går min bekymring på, hvad der vil ske med Adams sociale liv, når der ikke længere er et klubtilbud til ham. Mange af hans gamle venner er allerede begyndt at vælge klubben fra, og de tager i stedet direkte hjem efter skole. Han ser derfor ikke så meget til de gamle venner mere. I stedet har han fundet nogle nye venner fra klubben, som dog er en del yngre end ham selv.
Men kan han opretholde disse venskaber, når han ikke længere selv går i klubben?
Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til venskaber, hvis dit barn går i et specialtilbud? Smid meget gerne en kommentar.
hej … nu er mine børn snart voksen og jeg har gjort mig mange tanker gemmen tiden især når mine børn har skulle skifte skole …. min erfaring er at det er svært at holde kontakt med gamle venner og somme tider hen i liver finder de dejlig børn ud af det men lidt hjælp fra mor og far … de rigtigt gode venskaber finder de som regl når de er voksne …. måske en fritids aktevitet hvis klubben ikke er noget mere eller barnet er blevet ældre … min autist søn på 21 år har ingen venner han har valgt dem fra … han sidder ved sin komputer og taler med komputervenner … det var hans valg og ja jeg er lidt trist over dette.
Hej Helle
Tak for din besked.
Ja nogle gange skal vi også tænke over, om det med venner er vores behov eller vores børns. Børn og mennesker er forskellige, og det er ikke alle, som har behov for at have venner omkring sig. Og du har helt ret i, at det din søns valg. Men derfor kan det godt gøre os triste, når de vælger venskab fra?
Kh Susan
Lige netop det du skriver bekymrer min dreng på 17 år , han mener personligt at muligheden for at få venner i hans special klasse er lige nul i forskel til da han gik i en alm klasse 🙁 . Han havde flere venner der end i den klasse han er i nu . Han har så også fravalgt at gå i special klassen og får nu hjemme undervisning af skolen, for så min søn siger jeg magter ikke de andre i klassen, de har sket ikke de samme interesser , og er forskellige i deres diagnoser, hvad der er svært for ham at kapere. Pt har han så fundet en kæreste som slæber ham lidt med omkring , så han på den måde kan få lidt flere venskaber .. tror sket ikke at skolerne/kommunerne og ja hvad der ellers er , kan forstille sig hvordan det er for et barn der altid har gået i en alm klasse pludselig skal rykkes væk , også i en klasse med kun 5 , ville ønske at der var penge til at de kunne blive i de alm klasser men ja med noget ekstra støtte .. og som min dreng også siger han syntes at det er pinligt at special klassen ligger på en skole for børn uden en diagnose også , han syntes det var pinligt og følte at alle kiggede skævt til ham fordi han var i special klasse. Så han følte sig meget utilpas på skolen..
Hej Lisa
Det er så trist, at det skal være sådan. Mine drenge føler sig også som helt “almindelige” børn, og kan derfor godt have svært ved at relatere sig de andre børn i specialtilbuuddet.
Men dejligt at din søn har en kæreste?
Min søn har alle dage på nær vuggestue tiden gået i specialtilbud og har der ved ikke haft nogen tilknytning til lokalområdet.. Men her bruger vi fritiden til at skabe relationer – han går til både fodbold og svømning. Her har han mange venner og deltager i fødselsdage, fodbold ture mm og vigtigst vi har forældrenes opbakning og de er ikke blege for at hjælpe ham med medicin osv.. vennerne rummer ham på deres helt specielle måde og han trives i det!
I hans klasse går de 6 drenge inklusiv ham, disse drenge er stort set alderssvarende og de ses også i fritiden. Her er forældregruppen meget optaget af at bygge på deres relationer.
Mvh mor til Jonathan med IA+ ADHD:-)
Hej Anja
Tusind tak for din kommentar.
Det er dejligt at høre, at det kan fungere så godt. Og jeg tror du har fuldstændig ret i, at det er meget vigtigt med opbakning fra de andre forældre. For selvom det er vores ansvar at sikre børnenes sociale liv, så er det bare rigtig svært at løfte opgaven uden opbakning fra de andre forældre.
Kh Susan