Tid til at tale sammen

Tid til at tale sammen

28. februar 2018 2 Af Susan

Tid til at tale sammen

Med 3 børn kan det være en udfordring at finde tid til at være sammen med børnene hver for sig. Hverdagen og de daglige rutiner kører for fuld skrue, og når jeg lægger mig i sengen om aftenen, banker den dårlige samvittighed ofte på døren. Nogle dage føler jeg slet ikke, at jeg har nået at tale med mine børn – altså om andet end bare dagligdagens gøremål.

At lave ting hver for sig

For flere år siden talte min mand og jeg om, at det ville være godt for børnene, hvis vi nogle gange delte os op, så børnene fik lidt alenetid med én forælder af gangen. Det var et behov, vi særligt oplevede, at vores mellemste søn havde. Desværre er det nemmere sagt end gjort, og antallet af gange, hvor vi har delt os op, kan nok tælles på én hånd. Det er egentlig ikke godt nok, og jeg ville ønske, at vi var bedre til at få planlagt aktiviteter hver for sig.  Men hvorfor er det så svært? Tja i vores hverdag handler det nok rigtig meget om, at det kræver planlægning. Og vigtigst af alt – når det så er planlagt, skal planen overholdes.

De sultne fisk

Sidst jeg lavede en aktivitet med vores mellemste søn alene var i oktober sidste år. Det er jo ved at være længe siden nu. Men vi taler nogle gange om det ham og mig, og at vi godt kunne tænke os, at vi snart gør sådan noget igen.

Han havde valgt, hvad vi skulle lave, og som det ses på billedet, hyggede han sig rigtig meget –  det gjorde jeg også.

Selvom højdepunktet og hele setuppet var tådypning i akvariet med de sulte fisk, så var det jo i virkeligheden kun en lille del af hele oplevelsen. Vi havde kun booket 15 minutters fiskespa, da det var første gang, han skulle prøve det, og vi ikke vidste, om han kunne lide det. Men pointen var, at vi havde dagen for os selv, og alenetiden startede allerede, da vi gik ud af døren derhjemme. For da vi trådte ud af døren, var der ikke søskende, som kunne afbryde eller tøjvask, som kaldte på at blive ordnet. Der var kun ham og mig og en masse tid. Vi tog toget til København. Vi talte selvfølgelig om den oplevelse, som vi stod overfor, og hvordan det mon ville være. Men vi talte også om, hvad vi så ud af vinduet på vores togtur. Vi så blandt andet Oslobåden, og det fik os til at tænke på sidste gang, vi var på minicruise til Oslo.

Man kan nå at tale om ret meget på sådan en togtur, og det er fordi, der ikke er nogen forstyrrelser i form af søskende og tøjvask.

Da vi kom til Nørreport station gik vi med spænding hen til fiskespaen, hvor vi havde booket en tid. Her startede vi med at vaske vores tæer. Derefter blev vi placeret ved siden af hinanden ved hver vores akvarie. Imens vi havde fødderne i vand, drak vi juice og grinede, fordi det killede så meget, når fiskene spiste af vores tæer.

Med rene og bløde tæer gik vi på restaurant, hvor vi spiste buffet, drak cola og talte om, hvorfor tjenerne mon havde hjerter på deres bluser.

Da vores maver var fulde af mad og cola, gik vi i Tigerbutikken og købte balloner.

Tid er ikke alt

Selvom vi havde en hyggelig dag, og vi aftale, at vi skulle gøre det igen inden alt for lang tid, så er der nu gået næsten 5 måneder, og vi har ikke haft alenetid siden den dag, vi dyppede fødderne i akvariet med de sultne fisk. Og hvorfor så ikke?

Jeg tror desværre ikke kun, at det er et spørgsmål om tid. For egentlig kan man jo nå en frygtelig masse, hvis man bare planlægger sig ud af tingene. For mig handler det om, selve planlægningen og tanken om alle de ting, vi så ikke når. Og det gør det hele uoverskueligt. Men i virkeligheden er netop det jo et spørgsmål om prioritering. I vores travle hverdag er det let at glemme at prioritere alenetid med børnene.

Men jeg tror på, at det bliver nemmere, hvis man gør det ofte og ikke kun 1-2 gange om året. Ligesom alle dagligdags tingene er en rutine, skal aktiviteter med børnene hver for sig også køres ind i en rutine.

Det lyder så nemt, men hvorfor er det så så svært? Hvad gør du for at finde alenetid med dit barn?

Efterlad gerne en kommentar. Og tak fordi du læste med.

PS Den 11. marts (i år) står der alenetid med Emil i min kalender. Og han ved allerede, hvad vi skal lave.