De mange projekter

De mange projekter

25. februar 2018 4 Af Susan

De mange projekter

Vi bor i et hus fra 50’erne, som vi (læs: min mand) er i gang med at renovere. Vi har derfor uendeligt mange projekter. Og med 2 fuldtidsjob og 3 børn sker fremskridt meget langsomt.

Men når der så endelig er et projekt, der bliver færdigt, så bliver jeg også ekstra glad.

Jeg er ikke selv særlig handy, og kan derfor ikke bidrage med ret meget i forhold til alle projekterne. Til gengæld står jeg for alt andet praktisk, mens projekterne står på. Så vi bidrager på hver vores måde.

Turen til Bauhaus

Den 30. december 2017 blev alle 3 børn passet. Vi får meget sjældent passet børnene, så når det endelig sker, skal tiden også bruges optimalt. Og hvad er mere romantisk end en tur i Bauhaus.

Planen var egentlig, at vi ville se på fliser til projekt-nyt-badeværelse. Bauhaus havde imidlertid tilbud på skydelåger efter mål. Jeg havde længe haft et ønske om at skifte vores gamle indbyggede skab i soveværelset ud med et nyt  flot skab med skydelåger. Så vi bestilte låger og inventar til et nyt garderobeskab.

Når nu vi alligevel skulle have nyt skab i soveværelset, kunne vi lige så godt lægge nyt gulv også. Derfor bestilte vi også nyt gulv til soveværelset, og til entréen, som også trængte.

Vi nåede da også at få lidt lækkert at spise.

Nedrivning

1. januar 2018 i år gik vi i gang med at pille savsmuldtapet af væggene i entréen. Når vi alligevel skulle lægge nye gulve, hvorfor så ikke skifte savsmuldtapetet ud med glasfilt med det samme.

Jeg var med til at pille ned, og det var meget tilfredsstillende endelig at være aktiv i renoveringsprocessen.

Flere projekter på samme tid

Da gulve og skydelåger blev leveret, satte vi projektet i entréen lidt i bero, da der her skulle laves en del el-arbejde, før vi kunne komme videre. Vi gik derfor i gang med at forberede soveværelset til nyt gulv og garderobeskab.

Det gamle garderobeskab skulle tømmes og fjernes. Dette efterlod en hel masse rod både i soveværelset og de tilstødende rum. Det er utroligt så mange ting, man kan have i sådan et skab. Jeg brugte da også lejligheden til at få smidt lidt ud. Der skulle også pilles gammel tapet af, og jeg kunne bidrage lidt igen.

Efter mange uger var soveværelset endelig klar til at få nyt gulv. I Bauhaus havde vi bestilt et klikgulv af mærket Berry Alloc Orginal i farven sølv fyr.

Jeg havde haft et håb om, at gulvet i soveværelset og garderobeskabet kunne være færdigt inden vores vinterferie, som du kan læse mere om her. 

Det blev det heldigvis, og det er blevet så flot med nyt gulv og garderobeskab. Og selvom soveværelset slet ikke er færdigt endnu, (der mangler fx stadig gulvlister, og med tiden skal savsmuldtapetet også skiftes ud herinde), så er det altså en rar følelse, når det hele begynder at tage form.

Projekt-nyt-badeværelse, som egentlig var baggrunden for vores tur til Bauhaus, er sat i bero. Der er mange projekter, der skal laves færdig inden.

I skrivende stund ser vores entre sådan ud.

?

Jeg synes, at det er meget længe siden, at vi startede på projekt-entre. Men nu tror jeg på, at vi er så langt, at der kan komme nyt gulv på i næste weekend. Og jeg glæder mig.

Vi har valgt Berry Alloc Original sort skiffer. Det skal nok blive rigtig pænt.

Og jeg er jo heldig, at jeg har en mand, der kan lave alt ting selv.

Tak fordi du læste med. Smid gerne en kommentar.